• Vi går foran dem, der går forrest
  • Vores lokale netværk er en kæmpe styrke
  • Styrke ved forhandlinger
  • Dialog er vejen frem
klubbens love og vedtægter
17. maj 2005

Kære medlemmer

I henhold til den stiftende generalforsamling af 30. marts 2005, pkt. 5, har bestyrelsen nu udarbejdet klubbens love & vedtægter, som er gældende umiddelbart:

 

 LOVE

 FOR

 LEDERNES HOVEDORGANISATION

 

Klub SHARED SERVICES

(Accounting Services, Human resource Services, Facility Management & Revenue Information Services)

 

FORMÅL:

 

Som funktionærklub i Shared Services

 

  • at varetage medlemmernes interesser, socialt og

uddannelsesmæssigt, samt virke for forbedring af

medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår

 

  • at støtte samarbejde og sammenhold mellem

klubbens medlemmer, og medvirke for et godt

tillidsforhold til ledelsen og øvrige ansatte

 

  • at samarbejde med andre organisationer for at fremme medlemmernes interesser.

  

 

Klubben er stiftet den 30. marts 2005

 

§1.  MEDLEMSKAB

 

  • Optages kan enhver ansat funktionær, der er omfattet af overenskomsten mellem LH/Sektion SAS og SAS.

 

  • Medlemskab kun af Shared Services kan ikke accepteres, medlemskab af Sektion SAS er obligatorisk.

 

  • Udmeldelse kan kun ske med tre måneders varsel, dog undtaget herfra er medlemmer, der forlader Shared Services.

 

  • Et medlem, der modarbejder organisationens formål, overtræder dens love eller i øvrigt optræder ukollegial, kan ekskluderes af bestyrelsen.

 

  • Vedtages eksklusionen af bestyrelsen, meddeles dette medlemmet i et anbefalet brev.

 

  • Eksklusionen er endelig, såfremt medlemmet ikke senest 14 dage efter brevets afsendelse skriftligt begærer sagen forelagt på førstkommende generalforsamling. Den pågældendes medlemskab er i så fald suspenderet, indtil generalforsamlingens afgørelse foreligger. Generalforsamlingens afgørelse er endelig.

 

 

§2.  KONTINGENT

 

  • Der afkræves p.t. ikke kontingent.

 

 

§3.  GENERALFORSAMLING

 

  • Generalforsamling afholdes hvert år i januar/februar måned.

 

  • Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte.

 

  • Generalforsamlingen indkaldes skriftligt eller elektronisk med mindst 14 dages varsel. Det er pålagt bestyrelsen, at alle klubbens medlemmer modtager en skriftlig indkaldelse.

 

  • På generalforsamlingen aflægger formanden beretning. Bestyrelsen fastsætter dagsordenen.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før denne afholdes.

 

  • ·         Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

 

 

  • Ved afstemning på generalforsamlingen benyttes almindeligt stemmeflertal. Ved uafgjort afstemning skal forslag bortfalde.

 

  • Skriftlig afstemning skal ske, såfremt eventuel forslags-stiller, bestyrelsen eller mindst 5 fremmødte stiller krav herom.

 

  • Optællings udvalg nedsættes ved skriftlig afstemning – bestyrelsesmedlemmer kan ikke deltage i dette udvalg.

 

 

§4.  EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

 

  • Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt mindst 1/3 af klubbens medlemmer fremsætter skriftligt krav herom, eller kan indvarsles af bestyrelsen om nødvendigt. Indkaldelse skal ske med mindst 3 dages varsel.

 

 

§5.  BESTYRELSEN

 

  • Bestyrelsen består af min. 3 medlemmer.

 

  • Formanden vælges af den ordinære generalforsamling, ulige år, for en 2-årig periode.

 

  • Næstformanden vælges af den ordinære generalforsamling, lige år, for en 2-årig periode.

 

  • 1 Bestyrelsesmedlem vælges af den ordinære generalforsamling for en 1-årige periode.

 

  • Ved eventuel formandsafgang indenfor en valgperiode, overtages posten som formand af valgt næstformand. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand til førstkommende generalforsamling.

 

  • ·         Bestyrelsen kan pålægge klubbens medlemmer at deltage i eventuelle arbejdsudvalg, projekter eller lignende der er relateret til medlemmernes arbejde.

 

 

§6.  TAVSHEDSPLIGT

 

  • Bestyrelsen forpligter sig til diskretion/tavshedspligt overfor uvedkommende angående drøftelser og vedtagelser på møder.

 

 

 

§7.  LOVÆNDRING

 

  • Ændringer af disse love kan kun finde sted på generalforsamlingen.

 

 

 

§8.  OPLØSNING AF KLUBBEN

 

  • En opløsning af klubben kan vedtages på en generalforsamling, såfremt 2/3 af de tilstedeværende stemmer for dette og beslutningen bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling, som skal finde sted senest 28 dage efter.

 

  • Vedtages klubbens opløsning, påhviler det bestyrelsen at afvikle klubben.

 

***************************

 

Disse love er udarbejdet i.h.t. stiftende generalforsamling d. 30. marts 2005 og udarbejdet af bestyrelsen.

 

*****************************

LH repræsentant i Human Resources Service A/S: Det er med stor glæde at kunne oplyse, at LH's repræsentant i samarbejdsudvalget i HRS er Kurt Christensen, CPHIN, held og lykke Kurt.

Omkring en SU repræsentant i Accounting, så består afdelingen kun af ca. 17 personer totalt, så her vil der ikke blive oprettet et SU, men blive afholdt informationsmøder i stedet for.

Mvh Peter Slundt, formand Klub Shared Services

Kastrup, d. 17. maj 2005

De administrative områder i hele SAS skal desværre sige farvel til 300 kollegaer i løbet af 2012.

De administrative områder i hele SAS skal desværre sige farvel til 300 kollegaer i løbet af 2012.

Lokalt på Revenue Information (CPHRI) betyder det desværre, at vi skal sige farvel til totalt 30 % af vore kollegaer (indenfor LH/HK), når vi har kalkuleret ’ikke genbesættelser ’og flytning af refund med.

Brutto var de 19 personer (2 ej genbesættelser + 4 fra refund, som flyttes).

Netto giver dette 13 personer (inkl. projekt CIS)– et utroligt hørt tal, som taler for den alvor, som SAS befinder sig i.

Hvor mange LH’ere det i givet fald vil dreje sig om, det ved vi p.t. ikke, men alt andet lige, vil det give store udfordringer  for hele CPHRI fremadrettet med så store ’forandringer’.

Dertil skal tilføjes, at der de næste år skal reduceres yderligere i omkostningerne med 3-5 %!!

Processen bliver for CPHRI ret kort, da deadline er d. 3. februar 2012, hvis man ønsker at gøre brug af én af de 3 muligheder, som forefindes, jfr. det udsendte materiale fra HR.

Har du brug for yderligere oplysninger, sparring, eller bare en løs snak, så kom forbi eller skriv/ring – du er naturligvis også velkommen til at kontakte en af vore yderst kompetente LH medarbejdere på kontoret, se på vort link: http://www.luftfartssektionen.dk

Slutteligt kan jeg kun opfordre jer alle til at melde sig til vor årlige generalforsamling, tirsdag d. 21. februar 2012, se vor indkaldelse på vor hjemmeside.

Mange hilsner fra

Peter

 Formand

Amager Strandvej 418 (Se på kort) | 2770 Kastrup | Telefon: 32 32 29 12 | Telefax: 32 32 33 61
Dudal Webdesign