NyhederLokalaftale nr. B 523 af 1. november 2004
20. april 2006
SAS Technical Services Denmark MS
Gældende fra 1. november 2004 Lokalaftale nr. B 523
Lokalaftale vedr. Tilrettelæggelse af vagtplaner, indgået mellem SAS Technical Services Denmark MS og Ledernes Hovedorganisation.
1. Formål og baggrund
Denne aftale indgås mellem SAS Technical Services Denmark MS og Ledernes Hovedorganisation med henblik på at sikre ensartede retningslinier ved tilrettelæggelse af vagtplaner. Vagtplaner, der er udarbejdet i henhold til nedenstående, har status af lokalaftaler.
2. Procedure for udarbejdelse af vagtplaner
2.1 Det aftaltes, at der løbende kan udarbejdes nye vagtplaner som er tilpasset produktionsbelastningen og trafikprogrammernes, behov.
2.2 Nye vagtplaner varsles med 14 dage.
2.3 Nye vagtplaner erstatter tidligere vagtplaner. Den enkelte vagtplan kan opsiges uafhængig af nærværende aftale.
2.4 Ferie tilrettelægges i egen afdeling, ferie ønsker skal meddeles til egen afdeling senest 1. februar for sommerhalvåret og 1 september for vinterhalvåret.
2.5 Vagtplaner, som afviger fra nedenstående rammer, kan kun iværksættes ved enighed efter forhandling, mellem STS Denmark MS og Ledernes Hovedorganisation.
3. Rammer for vagtplaner for skiftgående personale
3.1 Vagtplaner tilrettelægges over en turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale gennemsnitlige arbejdstid bliver 37 timer, idet 2. og 3. skift får en vægtning på 1,0883. Vagtplanerne skal gå til udløb.
3.2 Årsnormen er 37 timer x 52 uger = 1.924,00 timer Ved arbejde på søgnehelligdage modregnes der i vagtplanerne med 81,50 timer 1.842,50 timer
3.3 Der skal afholdes 185,00 arbejdstimers ferie pr. år på vagtplanerne med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer.
3.4 Der gives maksimal frihed i forbindelse med jul, nytår, påske og pinse i det omfang produktionen tillader det. Der udføres ikke planlagt vedligehold aften og nat d. 24. DEC og 31. DEC, som ikke er nødvendig for trafikkens afvikling. 3.5 Der kan være 6 arbejdsdøgn mellem 2 fridøgn.Ved enighed kan der være 7 arbejdsdøgn mellem 2 fridøgn. Den daglige arbejdstid må ikke være under 7 timer eller over 10 timer. Den daglige hvileperiode skal udgøre 11 timer, dog kan den ved enighed mellem STS Denmark MS og LH nedsættes til 8 timer. Det ugentlige fridøgn skal sammenhængende udgøre mindst 32 timer.
3.6 Ved enighed mellem STS Denmark MS og LH, kan der for at tage højde for kendte sæsonsvingninger i produktionen, tilrettelægges vagtplaner med en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på ned til 26 eller op til 48 timer. Vagtplaner, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er større eller mindre end 37 timer, overføres overskud – eller underskudstimer til næste vagtplan, således at de to vagtplaner vil få e gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
3.7 Der udbetales et særligt fleksibilitetstillæg efter følgende regelsæt: Ved sæsonsving fra 0 til 40 timer ydes et tillæg pr. time på kr. 85,00. (lønart 0451) Ved sæsonsving fra 41 til 80 timer ydes et tillæg pr. præsteret time over 41 på kr. 110,00. (lønart 0452) Ved sæsonsving fra 81 til 125 timer ydes et tillæg pr. præsteret time fra første time på kr. 122,00. (lønart 0453) Ved frivillighed kan der for den enkelte medarbejder under denne aftale præsteres sæsonsving ud over 125 timer, for disse timer ydes der et beløb på Kr. 122,00 pr. time. Der kan dog aldrig udbetales mere end et beløb på kr. 20.300,00 uanset præsterede sæsonsvingningstimer. 3.9 Fleksibilitetstillægget bliver udbetalt sammen med efterfølgende måneds lønudbetaling efter vagtplanens udløb. Ved udtrædelse af vagtplanen beregnes aktuelt flyttede timer efter ovenstående.
4. Rammer for vagtplaner for fast dag, aften og nathold samt kombination af dag, aften.
4.1 Der kan oprettes fast dag, aften og nathold, samt kombination af daghold og aftenhold med syv dages arbejde og syv dages fri. Vagtplaner tilrettelægges over en turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale gennemsnitlige arbejdstid bliver 37 timer, idet 2. og 3. skift får en vægtning på 1,0883. Ved underskudstimer i vagtplanen modregnes i ferie, uddannelses eller mødetimer. Aftale om modregningsform indgås mellem STS Danmark MS og LH.
4.2 Medarbejdere på denne vagtplan har 185 arbejdstimers ferie pr. år. Ferietilrettelæggelsen aftales i den enkelte afdeling.
5. Vedr. weekendarbejde.
Ved planlægning af vagtplaner, skal der gives fri hver anden weekend. Hver anden weekend kan udregnes som et gennemsnit over hele tørnperioden. I den forbindelse kan den daglige arbejdstid i weekenden maksimalt udgøre 12½ time. Hvis det af tørntekniske / produktionsmæssige grunde ikke kan lade sig gøre, følges overenskomsten mellem SAS og LH.
6. Vedr. afvikling af vagtplaner.
6.1 Med 3 x 24 timers varsel kan der flyttes en vagt til en i vagtplanen planlagt fridag, flytningen kan være samme vagttype eller til en anden vagttype. Ovenstående ændrring kan maximalt forekomme, det antal gange vagtplanens løbetid er i uger divideret med fire.
6.2 En vagtændring samme dag fra en type vagt til en anden type vagt skal varsles dagen før, dok senest kl. 16.00. Ovenstående ændring kan maximalt forekomme, det antal gange vagtplanens løbetid er i uger divideret med to.
8. Vedr. afregning af vagtplaner som ikke er udløbet og afbrydes i forløbet.
8.1 Ved afbrydelse af vagtplaner, som ikke er udløbet, vil der ved overgang til nye vagtplaner blive foretaget afregning for hele den periode, de afbrudte vagtplaner har været gældende. Overskud gives som timer til afspadsering, underskud modregnes ikke.
8.2 Såfremt vagtplaner udarbejdet i henhold til nærværende aftales punkt 3.6 (sæsonsvingninger) afbrydes inden de udløber, vil over- eller underskudstimer altid indgå i næste vagtplan.
9. Ikrafttræden og opsigelse
9.1 Nærværende aftale er gældende fra 1. november 2004.
9.2 Denne aftale erstatter tidligere lokalaftale 523 dateret 1. juni 2002.
9.3 Aftalen kan opsiges af begge parter, med 3 måneders varsel til den første mandag i en måned.
Kastrup den 1. november 2004
For For SAS Technical Services Denmark MS Ledernes Hovedorganisation
Tine Moe Leif Christoffersen Personalechef
Erik Dalsgaard Maj 2012 3. maj 2012 April 2006 24. april 2006 24. april 2006 24. april 2006 20. april 2006 20. april 2006 |



